Premiere: Skandinavisk premiere
Som en moderne Indiana Jones, har Thompson tilbragt årtier i de peruvianske Andesbjerges smeltende iskapper og mange andre gletsjere verden over for at dokumentere tidens klimaforandringer. “Canary” er en dybt bevægende dokumentar om den amerikanske professor Lonnie Thompsons livslange arbejde med iskerner fra nogle af verdens mest afsidesliggende og højeste steder.
Filmens navn, “Canary”, refererer til de kanariefugle, som minearbejdere engang medbragte ned i minerne for at opdage giftige gasser. På samme måde fungerer smeltende gletsjere nu som en advarsel om kommende klimakatastrofer. Denne tankevækkende film skildrer både de videnskabelige udfordringer og den personlige rejse for Thompson, der trods en alvorlig hjertediagnose fortsætter sit vigtige arbejde. Dokumentaren giver os et indblik i, hvordan klimaforandringer påvirker vores planet, og hvordan fremtidige generationer kan drage nytte af den viden, han og hans team har samlet.
Kom og oplev denne unikke film og bliv klogere på hvordan bjergene fortæller os historier om den planet,
vi lever på.
Vises på følgende dato:
Fredag 1/12 kl. 19:15 i Cinemateket, København. Køb billet her.