Det Kolde Syd tager os med på en inspirerende og nervepirrende rejse til Patagonien, hvor den nyudklækkede issvømmer Signe Simonsen og hendes veninde, parasvømmeren Nadja Joy Tønnesen, deltager i Winter Swimming World Cup. I 3 grader koldt vand og omgivet af gletsjerlandskaber i UNESCO-nationalparken “Parque Nacional Los Glaciares” kæmper de sig igennem distancer på 25 til 500 meter, iført kun badedragt og hætte.
Dokumentaren skildrer de to veninders eventyr, hvor de står sammen i mødet med naturens barskhed og mærker fællesskabet, som issvømmersporten bringer. Under den patagonske himmel oplever de både kampens rå elementer og Argentinas varme gæstfrihed, alt imens de svømmer i noget af verdens mest betagende natur. En smuk fortælling om mod, sammenhold og glæden ved at leve på grænsen af, hvad kroppen og sindet kan klare.

Filmen vises sammen med  Sunny Boy

Vises på følgende dato:

Søndag 1/12 kl. 19:00 i Cinemateket, København. Køb billet til åbningsfilmen her.

> Se facebookevent her