Årets åbningsfilm er ‘Diving Into the Darkness’, som er et intimt portræt af en af verdens mest ikoniske huledykkere, nemlig canadiske Jill Heinerth. En kvinde, der kæmper for at forstå og mestre naturens kræfter – og sin egen frygt. Drevet af en umættelig nysgerrighed for at udforske jordens indre.

Filmen dykker ned i en verden af ekstreme dybder og storslåede opdagelser, hvor vi følger Jill gennem sin karriere, hvor hun får presset både sine fysiske og mentale grænser. Jill har deltaget i nogle af de mest legendariske og krævende huleekspeditioner nogensinde – fra kortlægning af verdens længste huler i Mexico til udforskning af kæmpe isbjerghuler i Antarktis. På trods af at over 100 af hendes venner er omkommet i dybet, er hvert dyk for Jill et skridt nærmere at blive den kvinde, hun ønskede, hun havde kendt som barn.

Med imponerende undervandsbilleder og en stærk fortælling tager Diving Into the Darkness os med på Jills rejse til selvopdagelse og mod. Filmen giver et unikt indblik i de utrolige landskaber, som få mennesker nogensinde får mulighed for at se, og viser samtidig Jills betydelige bidrag til videnskab og dykkerverdenen. Er du til eventyr under havets overflade og vil du opleve en sand pioner i aktion, så er denne film et must-see.

Filmen er skabt af den prisvindende filmskaber Nays Baghai.

Premiere: Skandinavisk premiere

Vises på følgende dato:

Onsdag d. 27. november kl. 18.45 i Cinemateket, København. Køb billet til åbningsfilmen her.

> Se facebookevent her