
Legenden og bjergbestigeren Reinhold Messner er tilbage i denne film sammen med sin søn Simon Messner, som dykker ned i eventyrets ånd. Som en del af en ekspedition til Pakistan vandrer Simon Messner rundt om Nanga Parbat sammen med Reinhold og hans kæreste Anna.
Filmen følger dem på deres ekspedition, hvor de blandt andet kommer tili den fjerntliggende Geshot-dal. Her lever befolkningen under de mest beskedne forhold på en stadig selvforsynende måde. Her, vest for Nanga Parbat, forsøger far og søn at bestige Geshot Peak, som endnu ikke er blevet besteget, samtidig med at der bliver fortalt historier fra Messners fortid som én af verdens bedste bjergbestigere. Efterfølgende tager Simon videre til Karakoram for at realisere et andet projekt sammen med sin klatrepartner Martin Sieberer.
Denne film er en kærlighedserklæring til bjergene. Og som Simon udtaler:
“For mig handler traditionel alpinisme ikke kun om selve handlingen, men også om at kende et bjergs historie, at være informeret om tidligere ekspeditioner og at være interesseret i den lokale kultur. I min forståelse går den traditionelle alpinist derhen, hvor han kan handle på eget ansvar og ikke føler sig forpligtet til nogen krav udefra. Han søger en ærlig måde at håndtere sin frygt, tvivl og usikkerhed på, så han kan sætte spørgsmålstegn ved sig selv. Når alt kommer til alt, handler det om os selv, om erfaring og mindre om succes som sådan. Det er op til os selv, det er et spørgsmål om holdning, hvordan vi går til bjergene.
Men én ting er sikkert: Hvis man er villig til at søge det ukendte, vil man blive belønnet med stærke følelser og komme lidt tættere på spørgsmålet om, hvem vi er, og hvad der gør os til mennesker.”
Filmen vises sammen med Dhaulagiri is my Everest
Vises på følgende datoer:
Lørdag 26/11 kl. 14:00 i Cinemateket, København. Køb billet her