
Denne film er ikke for svage sjæle. Marc-André Leclerc er nemlig ikke som andre klatrere. Den 23-årige canadier har gennemført nogle af historiens mest vovede solo-bestigninger på fjerntliggende bjergvægge, men han har ikke opnået nogen særlig opmærksomhed for det. Han klatrer ofte alene, langt væk fra rampelyset og tit uden at informere nogen på forhånd. Marc-Andrés tilgang til klatring er essensen af solo-eventyret: Når han klatrer, er det uden reb og kameraer, og der er ingen plads til fejl.
I filmen møder vi den unikke og mediesky klatrer, der hverken ejer telefon eller bil, og som ikke er meget for at lade filmholdet komme for tæt på. Imens filmholdet kæmper for at følge med, bliver Marc-Andrés opstigninger højere og mere vovede. Andre kendte klatrere er forbløffede over hans præstationer, mens andre bekymrer sig om, at han risikerer for meget.
“The Alpinist” følger den ekstreme klatrers eventyr fra USA til Patagonien, hvor en spektakulær vinter bestigning af Torre Egger redefinerer, hvad der er muligt indenfor soloklatringen. Imens deler venner og bekendte anekdoter om Marc-André, og vi bliver klogere på, hvorfor den unikke klatrer sætter livet på spil for at udleve sin passion.
Visningen præsenteres i samarbejde med HOKA One One.
Vises på følgende datoer:
Tirsdag 23/11 kl. 19:00 og 19:15 i Cinemateket, København. Køb billet til åbningsfilmen her.
Lørdag 27/11 kl. 19:15 i Cinemateket, København. Køb billet her (EKSTRAVISNING)
Søndag 28/11 kl. 19:oo i Cinemateket, København. Køb billet her (EKSTRAVISNING)
> Se facebookevent for København her
Tirsdag 23/11 kl. 19:00 i Øst for Paradis, Aarhus. Køb billet til åbningsfilmen her.
> Se facebookevent for Aarhus her