november 3, 2016 Nyheder Ingen kommentarer

Er du vild med enten ski, klatring, surf eller løb, så har vi nu gjort det nemmere for dig at vælge hvilke dage du ikke skal misse på festivalen.

På vores særlige temadage har vi samlet nogle af de bedste film for hver kategori, som vi mener, at du skal tage ind og se. Så tag med i biffen og få et skud af din yndlingssport! Filmene i de enkelte temadage offentliggøres tirsdag d. 8. november, men her har du et overblik over de enkelte temadage.

TEMADAG – KLATRING
Er du vild med bouldering og klatring, så kan du tage i biografen, når DAFF bringer dig to af de nyeste klatre- og boulderfilm!
Onsdag d. 23. november fra kl. 19:15 i Cinemateket, København (første film starter kl. 19.15) 

Følg temadagen med klatrefilm på facebook

TEMADAG – SURF- OG PACKRAFTING
Hvis du er til surf og packrafting, så er det et must at komme forbi denne aften i Cinemateket, hvor Danish Adventure Film Festival har samlet tre danske premierefilm om surf- og packrafting til en fælles visning.

Onsdag d. 23. november fra kl. 21:45 i Cinemateket, København (første film starter kl. 21.45)

Følg temadagen med surf- og packraftingfilm på facebook

TEMADAG – LØBEFILM
Uanset om du er en nybegynder eller øvet, så er DAFF’s løbetema inspirerende på alle niveauet! Kom med når vi viser en række inspirerende løbefilm, der både motiverer, giver stof til eftertanke og har en masse små fifs, du selv kan bruge i din hverdag som løber.

Torsdag d. 24. november fra kl. 16.30 i Cinemateket (første film starter kl. 17:15)

Følg temadagen med løbefilm på facebook

TEMADAG – SKIFILM
Fredag inviterer vi dig til ski-galore, hvor vi har samlet nogle af årets bedste nye skifilm.

Fredag d. 25. november fra kl. 19:00 i Cinemateket, København (første film starter kl. 19.00)

Følg temadagen med skifilm på facebook

Skrevet af Bettina Pearson